Jeg har været så heldig, at vokse op i et hjem hvor spirituelle og åbne mennesker havde deres gang – hvor automatskrift og kontakt med åndelige vejleder var en almindelig lørdag aften, mens jeg så nysgerrigt til.
Jeg har taget uddannelse som akupunktør (Helseskolen Søborg) og håndlæser (v/Olaf Brandt), men er fundet “hjem” i Healing og Soulplan.
Soulplan giver mig redskabet til at udfordre tro – ikke i traditionel forstand – men troen på at vi er: uværdige – ikke har fortjent noget – ikke må stå frem som vi er – skal afgive vores autoritet – fortsæt selv listen… At bevidstgøre de overbevisninger som er så styrende i vores liv og anerkende de store lidelser de medfører – pege på en anden vej til frihed.
Healing kan være et af mange mulige redskaber til at komme i kontakt med de steder i os som råber på kærlighed og accept, og healingen bekræfter for mig igen og igen at der er SÅ meget ubetinget kærlighed til os fra åndelige side, uendelige mængder tålmodighed og omsorg. Selv et glimt af det sted i os selv, hvor alt er som det skal være, hvor intet skal fixes eller er forkert, kan vise os en anden platform at stå i livet på, og hvis jeg skal ønske noget, så er det at du må få et glimt af det sted.


Jeg er certificeret Soul plan Practitioner gennem Holistic Healing College i England som jeg varmt kan anbefale. Er du nysgerrig kan du besøge deres website her: https://www.healingcollege.co.uk/
Jeg har gennemgået kurser i healing hos: Deep Root Healing hos Ny tid nyt liv v/Anneli Lindeborgh og Spirituel Healing v/Christian Keil.
Ellers er løbende selvudvikling et absolut nødvendighed for mig. Der er SÅ meget uafdækket territorie, og jeg er dybt taknemmelig for de udviklingsmuligheder jeg møder gennem disse 2 fantastiske mennesker og deres virke:
https://benthaugland.dk/ gennem sessioner, cirkler og retreats
Agnete Danielsen gennem Akasha læsninger og coaching